Johan, 40 år - 4. maj 2024.

I anledningen af at det er lykkedes mig at blive 40 år gammel vil jeg gerne invitere til “åbent hus” den 4. maj 2024, mellem kl. 14-20. Du/I er inviteret med børn, og din +1. Man er velkommen til at komme når og så længe man har lyst til. Vi er så heldige at vi kan være i “Univers” på Aarhus Tech, Dollerupvej 4.

Der vil ikke være noget officielt program. Vi håber vejret er til at vi også kan være lidt udenfor. Vi tænker at der er mulighed for spil med bold, spil med bræt, spil med kort, tegnesager eller lignende. Den primære aktivitet er at nyde det helt fantastiske selskab.

I er inviteret fordi jeg gerne vil være sammen med jer. Derfor vil jeg gerne frabede mig indslag. Og med frabede mener jeg, lad være med at lave indslag! En ikke-udtømmende liste af indslag der er frabedt: Taler, Sange, Quizzer, Eventyr i tre eller andet antal akter, total-teater, og lignende.

Der vil være noget at drikke og spise i løbet af dagen, og selvom vi ikke kalder til aftensmad, forventer vi at man har muligheden for at være mæt.

Dresscoden er noget du er godt tilpas i og som ikke gør andre alt for utilpasse :)

Klokken 20 stopper vi gildet på Dollerupvej og de som har lyst kan begive sig på en spændende tur ud i det århusianske byliv. Dette vil foregå helt spontant og ukoordineret, men til gengæld med hyggegaranti.

Du/I bedes svare om I kan komme senest 7. april 2024:

Tilmeldingsformular

Man må også meget svare, hvis man ikke kan komme. Så har vi en chance for at skalere indkøb og panik passende.

Der kommer mere info her, når dagen nærmer sig.

Der er blevet efterspurgt en ønskeseddel, så den kan man finde her: Ønskeseddel.

Parkering og indgang: Hold inden for båsene, så er der gratis parkering :) Vi kan ikke garantere at porten er åben efter klokken 20.00, så har du bilen med ind, er det en god idé at flytte den inden da.

Jeg håber at se så mange af jer som muligt til en hyggelig og uformel eftermiddag og aften.